FVU-start (Dansk for tosprogede)

FVU-start er et gratis tilbud i mundtlig dansk. Det er for dig, der allerede kan lidt dansk, men har brug for et større ordforråd og for at kunne forstå danskere bedre.

På FVU-start for tosprogede vil du:

  • Blive bedre til at tale og formulere dig på dansk
  • Få et større ordforråd
  • Få et større kendskab til det danske sprog
  • Få gode forudsætninger for at blive bedre til at læse og skrive på dansk

 

Trin

Du kan følge FVU-start, før eller samtidig med, at du deltager i FVU-matematik eller FVU-læsning.

FVU-start varer mellem 40 og 80 lektioner.

 

Prøve

Gennemfører du minimum 85 procent af undervisningen på et trin, kan du få et bevis på din deltagelse.

Der er ingen prøve efter FVU-start. Når du har gennemført kurset, kan du få en bedømmelse af dine færdigheder. 

Bedømmelsen er et tilbud.

 

Sådan kommer du i gang med FVU-start (dansk)

Inden du starter på et hold hos GGUC, skal du til en visitationssamtale, for at se om FVU start er det rette tilbud til dig.

Du skal allerede kunne lidt dansk for at gå på FVU-start. Dit niveau skal ligge på A2+ i mundtlig dansk og A1 i skriftlig dansk. Det svarer til, at du har bestået Modul 3 på Danskuddannelse 3, Modul 4 på Danskuddannelse 2 eller har et tilsvarende niveau.

Vejlederen på GGUC hjælper dig med at afklare, om FVU-start er det rigtige tilbud til dig.

 

Økonomi

Undervisning og bedømmelser er gratis.

Du kan søge om Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), når du deltager i FVU i arbejdstiden.

 

Hvor og hvornår?

Du kan få undervisning i GGUC’s lokaler i Billund, Give og Grindsted eller på din virksomhed.

Vi har undervisning om formiddagen, eftermiddagen og om aftenen.

I kursusoversigt kan du se vores hold i Billund, Grindsted og Give.

 

Tilmelding

Vi opretter løbende hold i FVU så ring og hør nærmere om tidspunkter og tilmelding.

Agnethe 2016
Agnethe Gammelgård Jensen