Skræddersyede løsninger til jeres behov

Vil du som arbejdsgiver støtte dine udenlandske medarbejdere i at lære dansk, så tilbyder GGUC skræddersyet danskundervisning til danske arbejdspladser. Vi har mange års erfaring både med holdundervisning og eneundervisning til udenlandske medarbejdere på alle niveauer.

Vi hjælper gerne med at afdække medarbejdernes sprogfærdigheder og udarbejder skræddersyede løsninger, som matcher virksomhedens og medarbejdernes behov.

Undervisning under Danskuddannelsesloven

I. Virksomhedshold (min. 8 deltagere):

Fordelen ved denne løsning er, at undervisningen delvist er finansieret af kommunen. Vores undervisning er relateret til European Framework of References for Languages (CEFR). CEFR er udviklet af Europarådet til at beskrive indlæring af fremmedsprog i hele Europa samt at sikre klare retningslinjer for at vurdere sprogkvalifikationer. Vores undervisning er fleksibel og kan tilrettelægges præcis som virksomheden ønsker det. Undervisningen kan foregå i virksomhedens eller i sprogskolens lokaler, som ligger i Billund og Grindsted. Kurset kan have et bestemt fagligt indhold og opkvalificere til specifikke arbejdsfunktioner, hvis ønsket.

II. Den enkelte medarbejder:

Hvis virksomheden ønsker at opkvalificere enkelte medarbejdere, kan disse deltage i undervisningen på vores eksisterende hold på sprogskolerne i Billund eller Grindsted. Vores erfaring er, at der er større sandsynlighed for, at den enkelte gennemfører sin danskuddannelse, hvis virksomheden helt eller delvist overtager brugerbetalingen af 2.000 kr. per modul.

Skræddersyede kurser

Hvis virksomheden gerne vil undgå de krav, der er forbundet med danskuddannelsesloven, kan virksomheden vælge at investere i at opkvalificere medarbejdernes danskkundskaber via skræddersyede kurser. Som selvejet institution, har vi mulighed for at tilbyde holdundervisning tilpasset virksomhedens behov og drift. Ved denne løsning er der mulighed for at vælge korte eller lange kursusforløb, når det passer ind i driften. Tilbuddet er mere fleksibelt, idet der ikke er normeret tid til at gennemføre modulerne, således at medarbejderne kan koncentrere sig om deres arbejde i travle perioder, uden at miste deres danskuddannelsesret. Vi tilrettelægger forløb, der gør det nemt og enkelt at få netop den danskundervisning der ønskes. Kurset kan have et specifikt fagligt indhold og opkvalificere til specifikke arbejdsfunktioner.

Eneundervisning

Hvis virksomheden har en udenlandsk medarbejder, som skal lære dansk hurtigt og effektivt, så kan et målrettet forløb med eneundervisning være den rette løsning. Vi kan tilbyde undervisning på arbejdspladsen, i hjemmet eller i vores lokaler samt online-forløb for medarbejderen, præcis når det passer.

Tilbuddet er den rigtige løsning, hvis:

– Medarbejderen har et meget specifikt behov for læring – fx dansk i forhold til en faglig funktion.

– Medarbejderen har en brug for lynhurtigt at lære dansk – progressionen er langt hurtigere end ved holdundervisning.

– Medarbejderen har en omskiftelig og hektisk hverdag og kan ikke forpligte sig på faste mødegange på et hold.

”GGUC has constantly been developing their Danish language services to the employees and spouses of the LEGO Group to a very satisfying level. The offered timeslots for joining the Danish lessons and how the lessons can be combined with both classroom lessons and online classroom lessons makes it much easier for our employees and spouses to schedule the Danish training around their work and private life.”

Anne Terp Knudsen

LEGO A/S

”Jobcenter Billund har været rigtig godt tilfreds med samarbejdet med GGUC og oplever, at GGUC har været fleksible i forhold til ønsker fra virksomhed. Det kan klart anbefales at flytte danskundervisningen ud på virksomheden til et større projekt, da det giver god værdi for virksomhed, borgere og kommune.”

Jobcenter Billund

“Der har under hele forløbet været et rigtig godt samarbejde og tæt kontakt Sprogskolen og Sanistål i mellem, vi har værdsat Sprogskolens egenskaber til at udvikle sproget ved vores nye kollegaer, vi kan høre sproget udvikler sig og forståelsen bliver bedre dag for dag.”

Bodil Egsgaard Nielsen

Sanistål A/S

”Jeg har i cirka et år modtaget eneundervisning af GGUC for at styrke mine danskkundskaber. For mig er det den perfekte mulighed for at kombinere arbejde og sproglæring. Lærerne er fleksible, super venlige og altid hjælpsomme. Læringsindholdet er interessant og optimalt tilpasset til mit tempo. Jeg vil til hver en tid anbefale GGUC til andre.”

Tim Warmeling

Adm. Direktør, Schmitz-Cargobull